Andre Villas-Boas har tirsdag afleveret sin opsigelse som cheftræner for den franske klub Marseille.
Det går ikke specielt godt i Marseille i disse dage, hvor der både fans og ansatte er utilfredse. I lørdags var det en stor gruppe af klubbens egne fans, der udsatte træningsanlægget for hærværk grundet de dårlige præstationer på banen, og nu har uroen også bredt sig i ledelse, hvor cheftræner Andre Villas-Boas har sagt op.
Det har han gjort i dag tirsdag, da klubben har købt en spiller, som han ikke er tilfreds med.
Det drejer sig om Olivier Ntcham, der er hentet på en lejeaftale i Celtic, men som Marseille har hentet uden at have fortalt det til Villas-Boas.
Det har fået træneren til at aflevere sin opsigelse.
-Det var ikke min beslutning (at hente spilleren red.), og jeg fandt ud af det i morges. Jeg har før sagt nej til denne spiller, og derfor har jeg afleveret min opsigelse, fortæller Villas-Boas ifølge Le Phoceen.
Det fremgår også af nyheden, at Marseille endnu ikke har svaret Villas-Boas på opsigelsen, så det er usikkert, hvad der kommer til at ske.








