Fransk frækkert: Se lørdagens ARROGANTE straffe-perle
Af: Ritzau
Fodbold bliver ikke meget smukkere end dette. Og Claudio Beauvue fra Guingamp er nærmest allerede begyndt på sin jubel, inden bolden falder langsomt og i en let bue hen over Lorient-keeperen Benjamin Lecomte, der blot kan resignere.
Bedømt ud fra sine aktioner i lørdagens brag mellem Guingamp og Lorient, så er navnet Claudio Beauvue et, som vi kommer til at høre mere til.
Efter at have bragt Guingamp på 1-0 i første halvleg, sender den 26-årige franske angriber sit hold på 3-1 på den allermest kølige, sublime, arrogante facon fra straffesparkspletten, efter at kollegaen Christophe Mandanne er blevet nedlagt i feltet.
Den lækre scoring i klippet ovenfor er Claudio Beauvues 10. i Ligue 1 i indeværende sæson.
Du kan også se Jonas Lössls fremragende dobbeltredning fra tidligere i opgøret her:
C'est magnifique: Lössl med fremragende dobbeltredning
Se også Dimitar Berbatovs nydelige hovedstødsscoring, der blev afgørende i lørdagens tidlige Ligue 1-opgør mellem Lille og AS Monaco.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









