Gå til hovedindhold

Fra 0-4 til 6-5: Finaleklar efter årets vildeste comeback

Sheffield Wednesday formåede at lave et sensationelt comeback i playoff-semifinalen om oprykning til Championship. Nu skal de møde vinderen af Barnsley-Bolton, som spiller i aften kl. 21.00.

Der var ingen der troede på at Sheffield Wednesday skulle få lov at komme til Wembley, efter de i den første playoff-semifinale tabte 4-0 ude mod Peterborough, men en historisk returkamp, som skulle ud i 120 minutter og straffesparkskonkurrence endte med en sejr på Hillsborough.

I første halveg bragte hjemmeholdet sig foran med 2-0 foran et ellevildt publikum, der lod til at tro på miraklet hele kampen.

I anden halveg scorede de til 3-0, før det i det 98. minut blev til en afgørende udligning til den samlede stilling 4-4.

Selvom Peterborough reducerede i den forlængede spilletid, blev det også til en 5-1 scoring fra den tidligere Everton-spiller Callum Patterson, inden kampen skulle ud i straffesparkskonkurrence før at Sheffield Wednesday kunne fuldføre det fantastiske comeback til det samlede resultat 6-5 i Wednesdays favør.

Se de fantasiske scener fra Hillsborough og højdepunkterne fra torsdagens drama i klippet ovenfor.

I aften spilles det andet opgør i den anden playoff-semifinale mellem Barnsley og Bolton - en kamp du kan se på Viaplay fra kl. 21.00.

Andre gode nyheder