Fortuna Hjørring’s unge stjerner møder mægtige FC Barcelona i UEFA Women’s Champions League – kun på Viaplay
Af: Rasmus Stigsen
Se Fortuna Hjørring mod FC Barcelona LIVE på Viaplay fra kl. 16.40.
Fortuna Hjørring har fået sig en hård modstander i UEFA Women’s Champions League ottendedelsfinalen. FC Barcelona, der stormer mod endnu et spansk mesterskab, tager imod de forsvarende danske mestre.
I den seneste udgave af turneringen tabte Fortuna Hjørring til de femdobbelte UEFA Women’s Champions League vindere, Lyon. Nu skal de på en ny svær opgave, når FC Barcelona åbner dørene. Men måske har Fortuna Hjørring opskriften på at skabe overraskelsen, mener Fortuna Hjørring’s cheftræner, Niclas Hougaard Hansen.
-Vi har nogle af de mest spændende individuelle spillere i Emma Snerle og Olivia Holdt. Offensivt kan de både skabe noget på egen hånd, men især også når de arbejder sammen. De kan forhåbentlig vise noget af det frem, som vi ser hver dag.
Omvendt er der dog fortsat et FC Barcelona mandskab, som Fortuna Hjørring skal være godt forberedte på.
-De har et utroligt godt hold, der forsøger at sætte fart på i siderne. Hvis vi skal lykkes med vores opgave, så skal vi matche dem, når de vil spille hurtigt. Derudover har de nogle dygtige midtbanespillere der gerne vil tage løbet i feltet, siger Niclas Hougaard Hansen.
Der er ingen tvivl om at der skal en stor præstation til, hvis Fortuna Hjørring skal gå videre i UEFA Women’s Champions League. Se om det lykkes for Fortuna Hjørring i dag fra klokken 16.40 KUN PÅ VIAPLAY.
I morgen kan du se Brøndby IF mod Lyon i UEFA Women’s Champions League fra klokken 15.55 på TV3 MAX og Viaplay.
Du kan følge returopgørene i næste uge d. 10. marts fra klokken 13.30 på TV3 Sport og Viaplay.
Rasmus Stigsen
rasmus.stigsen@nentgroup.com






