Første Merseyside-derby på Goodison: 'Håber det bliver magisk'
Nicoline Sørensen står foran sit første Merseyside-derby, når Everton og Liverpool i aften mødes på Goodison Park. Der er solgt over 20.000 billetter til opgøret.
Goodison Park danner i dag kulissen for et stort opgør. Der er nemlig lagt op til Merseyside-derby mellem Everton og Liverpool, hvor der kan komme flere danskere i aktion.
En af dem er Nicoline Sørensen, der i aften skal spille sit første Merseyside-derby. Hun var skadet til første opgør, der blev spillet på Anfield, men i aften er hun klar.
Der er også masser af opbakning til Sørensen og Everton-holdet. Der er nemlig solgt over 20.000 billetter til opgøret.
Du kan høre et interview med Nicolina Sørensen i videoen øverst i artiklen.











