Fiorentina tæt på at leje gammel kending i Kina

Af: Ritzau
Alberto Gilardino kan formentlig snart gøre comeback hos Fiorentina.
32-årige Alberto Gilardino ser ud til at være på vej til at gøre comeback hos Fiorentina i Serie A.
I hvert fald rapporterer italienske medier fredag, at Viola er tæt på at nå til enighed med kinesiske Guangzhou Evergrande om en lejeaftale for den tidligere italienske landsholdsangriber.
Aftalen mellem de to klubber indeholder angiveligt en købsoption på halvanden million euro.
Ifølge football-italia.net ventes Alberto Gilardino at gennemgå lægetjek lørdag formiddag, men angriberen kan ikke nå at blive spilleklar til søndagens opgør mod AS Roma.
Alberto Gilardino spillede hos Fiorentina i 2008 til 2012, og her blev det til 48 scoringer i 118 Serie A-kampe i den viola trøje.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










