Fik Ajax-spiller til at bløde: 32-årig mand arresteret
En tilskuer ramte Ajax-spilleren Davy Klaassen i hovedet med en genstand i pokalsemifinalen mod Feyenoord. Nu er der fundet en mistænkt i sagen.
En 32-årige mand blev arresteret efter storkampen mellem Feyenoord og Ajax i den hollandske pokalturnering.
Det skriver den hollandske anklagemyndighed på sin hjemmeside.
Manden er Feyenoord-fan. Han er anklaget for at have kastet den genstand, der ramte Ajax-spilleren Davy Klaassen i hovedet.
Den 32-årige mand har også fået forbud om at opholde sig ved samtlige stadions i Holland, hvor der bliver spillet professionel fodbold. Forbuddet gælder fra to timer før kampstart til to timer efter kampstart.
Onsdag aften skrev Ritzau, at genstanden efter sigende skulle være en lighter.
I forbindelse med den dramatiske episode blev kampen midlertidig afbrudt. Opgøret blev dog genoptaget, og Ajax vandt 2-1.
Med sejren er Ajax videre til pokalfinalen. Her venter PSV i kampen om det eftertragtede trofæ.
Finalen bliver spillet på De Kuip i Rotterdam den 30. april.
I videoen over artiklen kan du se situationen med Davy Klaassen i det dramatiske semifinaleopgør.
Se den hollandske pokalfinale mellem Ajax og Feyenoord på Viaplay.
Mathias Høj Jensen
mathias.hoj.jensen@viaplaygroup.com










