Gå til hovedindhold

FIFAs aldersgrænse for dommere fjernes

FIFAs aldersgrænse for dommere fjernes

Af: Ritzau

FIFA's præsident Sepp Blatter vil afskaffe aldersgrænsen på 45 år for dommere i international fodbold som en konsekvens af beslutningen på FIFA's kongres i São Paulo i juni, da det blev vedtaget at fjerne aldersgrænsen på 70 år for medlemmer i organisationens udvalg.

  • Der er ingen fast aldersgrænse for spillere, trænere og klubledere. En fodbolddommer bør have den samme rettighed, skriver den 78-årige Sepp Blatter i FIFA Weekly.

  • Den moderne dommer er en fysisk og mentalt stærk atlet. Han skal have lov til at dømme, lige så længe han kan klare de forskellige tests og levere tilfredsstillende præstationer, tilføjer FIFA's præsident.

DBU bifalder Sepp Blatters initiativ, som nu skal til endelig afgørelse i FIFA's dommerudvalg.

En aldersgrænse på 48 år blev indført umiddelbart efter VM-slutrunden i Italien i 1990, da min mangeårige gode ven, den franske dommer Michel Vautrot, lod 1. halvleg i den forlængede spilletid i semifinalen mellem Argentina og Italien vare 23 minutter -- altså 8 minutter over tiden.

  • Jeg glemte helt at kikke på mit stopur, har Michel Vautrot fortalt.

Måske han havde fået et solstik. Det var bagende varmt på Stadio San Paolo i Napoli den dag, hvor jeg var FIFA's pressechef og Peter Mikkelsen den ene af de to linjevogtere.

Efter 1-1 i ordinær spilletid og 0-0 i en forlænget spilletid på 38 minutter vandt Argentina 4-3 på straffespark og kvalificerede sig til finalen, hvor det blev 0-1 mod Vesttyskland.

Michel Vautrot fyldte 45 år godt tre måneder senere -- samtidig med at FIFA indførte en aldersgrænse på 48 år.

Den blev i de følgende tre år nedsat med ét år ad gangen til de 45, som den har været lige siden.

Flere lande, deriblandt England, Holland og Skotland, har ingen aldersgrænse.

Dommernes præstationer alene er afgørende for hvor længe, de får tilladelse til at dømme på højeste nationale niveau.

I Holland blev en indført aldersgrænse fjernet ved lov, eftersom retten fastslog, der var tale om aldersdiskrimination.

Andre gode nyheder