FC Nordsjælland alene på toppen efter sejr over AGF
Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft
Efter HB Køge snublede mod Brøndby IF tidligere i dag, kunne FC Nordsjælland bringe sig alene i toppen i Gjensidige Kvindeligaen.
I Farum vandt hjemmeholdet med 2-0 på mål af Emilia Asgeirsdottir og Clara la Cour, og udover at sende FC Nordsjælland op på en førsteplads, så er den islandske målskytte også alene i front på topscorerlisten.
Der er derfor lagt op til en vigtig topkamp i den kommende runde, når førerholdet skal på besøg hos HB Køge, der har vundet mesterskabet de seneste tre sæsoner.
Emma Sparre Juul Hansen Toft
emma.sparre.juul.hansen.toft@viaplaygroup.com










