Gå til hovedindhold

FC Midtjylland-modstander ramt af corona: Har sendt to personer i karantæne

FC Midtjyllands modstander i Champions League-kvalifikationen, Ludogorets, har måtte sende en spiller og en fra trænerstaben i karantæne efter positive coronatests.

Onsdag aften møder de danske mestre fra Fc Midtjylland de bulgarske mestre fra Ludogorets i Champions League-kvalifikationen. 

Her, én dag før kampen, har den bulgarske topklub dog måtte sende to personer i karantæne, efter de er blevet testet positiv for Covid-19. Det skriver klubben på deres hjemmeside. 

Det handler om midtbanespilleren Dominik Yankov samt en fra staben. 

Den bulgarske mesterklub skriver, at den øvrige trup og ansatte i klubben er blevet testet igen tirsdag, og der ventes svar på prøverne tirsdag aften.

Ludogorets skriver videre, at forberedelserne til onsdagens kamp mod FC Midtjylland fortsætter som planlagt.

Andre gode nyheder