Gå til hovedindhold

FA Cup-fodbold som da far var dreng: Han får direkte rødt efter vanvidstackling

Af: Peter Schulz

Det er heldigt, at modstanderen ikke brækker skinnebenet i den tackling.

I gamle dage havde denne tackling selvfølgelig ikke givet mere end et gult kort eller en påtale.

Men det er altså en virkelig grim tackling, og den giver et fortjent rødt kort til Fleetwood Towns Lewie Coyle.

Vi er i mandagens FA Cup-opgør mellem nonleague-holdet Chorley og så League One-klubben Fleetwood Town.

Hjemmeholdet har overraskende bragt sig foran, og det bliver ikke nemmere for de professionelle favoritter, da Coyle leverer denne svinestreg ude ved sidelinjen.

Hvis man ikke helt kan se, hvor grim den er i første omgang, kommer der replay efter ganske få sekunder af klippet.

Det lykkedes faktisk Fleetwood Towns 10 tilbageværende spillere at vende og vinde kampen. 2-1 på en scoring i tillægstiden slukkede Chorleys pokaldrøm.

Andre gode nyheder