Europa League: Vanskelig lodtrækning for FCN - kan møde storklub i næste runde
Det bliver en vanskelig modstander der venter, hvis det lykkes FC Nordsjælland at spille sig videre til næste runde af Europa League.
Af Jonas Kvist Jepsen
Der blev i dag trukket lod til play-off runden i Europa League. Vi havde fire danske hold i bowlen, og der venter nogle særdeles spændende opgør, hvis det lykkes de danske hold at gå videre.
Værst blev det for FC Nordsjælland, der møder vinderen mellem Besiktas og LASK Linz.
Derudover venter der også et muligt interessant opgør for F.C. København. Går de videre, så møder de vinderen af Atalanta og Hapoel Haifa. Som bekendt spiller den tidligere FCK'er Andreas Cornelius i Atalanta, og det kan altså blive et gensyn med de gamle holdkammerater, hvis begge hold går videre til play-off runden.
Oversigt over kampene for de danske hold:
Malmö / Videoton - TNS / Midtjylland
Nordsjælland / Partizan - Besiktas / LASK Linz
Hapoel Haifa / Atalanta - CSKA Sofia / F.C. København
Genk / Lech Poznan - Spartak Subotica / Brøndby
HUSK at du kan se FC Nordsjælland - FK Partizan på torsdag kl. 19.15 på TV3 Max og Viaplay.











