Gå til hovedindhold

Esbjerg i forhandlinger om Nicki Bille-salg

Esbjerg i forhandlinger om Nicki Bille-salg

Af: Ritzau

Efter blot et halvt år i Esbjerg kan angriberen Nicki Bille snart være fortid i klubben.

Det franske fodboldwebsite footmercato.net bragte tidligere på eftermiddagen historien om, at Esbjerg-forwarden Nicki Bille kan være på vej til polske Lech Poznan.

Og ifølge TV3 SPORTs oplysninger er den god nok: Lige nu ligger vestjyderne i forhandlinger med polakkerne om en transfersum, der kan gøre Nicki Bille til Lech Poznan-spiller, når forårssæsonen starter op.

Klubben indtager i øjeblikket en sjetteplads i ligaen, men har tidligere vundet mesterskabet fem gange.

Hvis skiftet bliver en realitet, bliver det 27-årige Nicki Billes 12. klub i karrieren.

I Esbjerg er han foreløbig nået op på fem Superliga-scoringer.

Andre gode nyheder