Gå til hovedindhold

Er LIGE kommet tilbage efter lang pause: Her bliver City-stjerne skadet igen

Af: Web

Man tror næsten, det er løgn. Men jo, Manchester Citys midtbanedynamo Ilkay Gündogan er igen blevet skadet. Se den måske skæbnesvangre hændelse fra onsdagens kamp mod West Bromwich Albion i klippet ovenfor.

Det var tyskerens første start i 10 måneder, og med små glimt af tidligere tiders elegance viste han, at han trods sin lange skadespause ikke havde glemt, hvordan man spiller fodbold.

Men hans comeback for Manchester sluttede, da han i det 54. minut driblede fra den ene ende af banen til den anden og så pludseligt blev tacklet bagfra af WBA's Claudio Yacob. Gündogan faldt om i græsset og tog sig til sit knæ, og det stod hurtigt klart, at den igen er gal.

Efter kampen kunne City-manager Pep Guadiola ikke sige, hvor slem skaden er. Han udtrykte dog sympati med sin spiller:

-Man kan ikke forestille sig, hvordan det er at sidde ude i otte måneder, kæmpe alene hver dag med fysioterapeuten, komme tilbage og så blive skadet. I det øjeblik er det svært at acceptere, sagde Guardiola ifølge Goal.

HUSK, at du fredag aften kl. 20.40 kan se Lille OSC - AS Monaco på TV3 Sport 2 og Viaplay.

Andre gode nyheder