Gå til hovedindhold

Er dette den vildeste afbrænder i 2020?

Af: Peter Schulz

Dette må kandidere som den absolut vildeste afbrænder i 2020. Hvordan i alverden kan han undgå at score her?

Opgøret mellem Stuttgart og Osnabrück i 2. Bundesliga søndag eftermiddag sluttede 0-0.

Og når man ser en chance som denne, så er det resultat virkelig ikke noget under - for så vil man nærmest ikke score.

Osnabrück-angriberen Benjamin Girth er netop blevet indskiftet få minutter forinden, da han for fuldstændigt tom kasse formår at ramme stolpen.

En helt, helt utrolig afbrænder.

Det hører med til historien, at målet formentlig ville være blevet annulleret af VAR på grund af en offside i det opbyggende spil - men det gør ikke afbrænderen mindre utrolig.

Resultatet efterlader Osnabrück blot fem point over nedrykningszonen, mens Stuttgart fortsat er nummer to i tabellen.

HSV er treer for en kamp færre, og du kan se dem i aktion mandag aften mod Holstein Kiel.

Det er på Viaplay og TV3 SPORT fra kl. 20.25.

Andre gode nyheder