England og Nigeria i krig om Liverpool-talent

Af: Ritzau
Det engelske fodboldforbund vil udtage den blot 19-årige Jordan Ibe til landsholdet - for næsen af Nigeria.
Unge Jordan Ibe fra Liverpool har haft et kometforår, siden han returnerede fra et låneophold i Derby ved juletid. Nu kan den unge juvel få endnu mere brændstof på sin himmelraket, da det engelske fodboldforbund vil udtage kantspilleren til landsholdet.
Forbundet har fået ekstra travlt med at udtage Jordan Ibe, efter at Nigeria, som Ibes far stammer fra, har haft kraftige følere ude.
Jordan Ibe har repræsenteret England på ungdomsniveau, men det er udelukkende ved første a-landsholdskamp, at man som spiller låses til én nationalitet.
Jordan Ibe og Liverpool spiller på søndag mod Manchester City. Kampen vises på TV3 SPORT 1 og Viaplay.dk fra 18:55.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









