Gå til hovedindhold

England-kaptajn misser VM med slem skade

Af: Kristoffer Lindegaard

Den engelske landsholdskaptajn, Leah Williamson, misser VM til sommer med en korsbåndsskade.

Det oplyser Arsenal på klubbens hjemmeside.

Hun pådrog sig skaden i aktion for Arsenal ude mod Manchester United i Womens Super League torsdag.

Det er tredje gang at en Arsenal-spiller får en korsbåndskade i denne sæson; Beth Mead og Vivianne Miedema er ligeledes ukampdygtige med samme skade.

Leah Williamson er både anfører hos Arsenal og på det engelske kvindelandshold, hvor hun er en vigtig lederskikkelse og profil.

Arsenal skal i den resterende del af sæsonen slås for medaljer i Womens Super League. Det engelske kvindelandshold skal spille VM til sommer, hvor de forsvarende europamestre er i samme gruppe som Danmark.

Se aktionen, hvor Williamson bliver skadet i videoen øverst

Vi viser Manchester City - West Ham i Women's Super League søndag kl 19.40 på Viaplay og TV3 MAX.

Andre gode nyheder