Gå til hovedindhold

En fransk professor ændrede engelsk fodbold for altid

Fodbold i julen har i mere end 100 år været en lukrativ forretning for de engelske klubber; også før der blev indgået de TV-aftaler, der nu indbringer milliardbeløb.

Af Frits Ahlstrøm

I ’gamle’ dage var entreindtægten det økonomiske fundament for enhver klub. Så programmet i julen, ofte med tre kampe på fire dage, havde enorm betydning. Ugelønnen til spillerne var jo den samme.

Dengang var der intet billetsalg, men kun adgang via tælleapparater. Og de snurrede hurtigt; især 1. juledag. For tusindvis af fans fra arbejderklassen var det den eneste kamp, de havde tid til at overvære i løbet af sæsonen.

Atmosfæren på ethvert stadion var lystig og jovial netop denne dag. Tilskuerne sang julesalmer og delte cigarer og lommelærker rundt samtidig med at modtage en kvist af kristtorn som julehilsen fra klubbens ledelse, manager og spillere.

Spillerne var knap så begejstret for det sammenpressede program. Mange af dem var erklærede øldrikkere; så det kunne være vanskeligt, endsige umuligt, at holde sig ædru i hele perioden.

Manageren i Clapton Orient, den tidligere Liverpool-spiller Alex Raisbeck, havde i julegave givet hver af sine spillere en tønde øl. Da de mødte til kampen mod AFC Bournemouth en 1. juledag i 1930erne, havde de tilsyneladende drukket det hele. Angriberen Ted Crawford, som Alex Raisbeck havde taget med fra Liverpool, var plakatfuld og havde svært ved at se – og kollapsede på banen.

 -Hver gang, jeg forsøgte at heade, så jeg to bolde, fortalte Ted Crawford efter nederlaget på 2-1. Dagen efter var han og hans holdkammerater kommet sig så meget, at de kunne vinde 1-0 i returkampen.

Ted Crawford (født 31. oktober 1906) lavede 73 mål i 211 kampe for Clapton Orient (senere Leyton Orient FC) fra 1933 til 1939. I de seks sæsoner spillede han med et brud på sin ene ankel. Det blev først konstateret, da han havde sluttet sin karriere som aktiv.

Udover at være en populær foredragsholder var Ted Crawford respekteret for sin fodboldfaglige forstand og taktiske snilde. Efter krigen blev han cheftræner i svenske Degerfors IF, italienske Bologna FC og US Livorno samt i græske AEK Athen FC.

Drukkulturen prægede engelsk fodbold i næsten et århundrede, men da Arsène Wenger begyndte som manager i Arsenal 1. oktober 1996, forsvandt den langsomt.

Franskmanden havde sit eget syn på fodboldkultur, træningsmetoder -og faciliteter; hvordan klubben skulle administreres og hvordan spillerne skulle ændre deres livsstil. Og sammen med den mangeårige klubsekretær Ken Friar tog han initiativet til opførelsen af det supermoderne Emirates Stadium som erstatning for det berømte Highbury, der ganske enkelt var blevet for småt.

Arsène Wenger blev modtaget med skepsis af spillerne; deriblandt anføreren Tony Adams:

 -Første gang, jeg mødte ham, tænkte jeg: Hvad ved han om fodbold? Han bærer briller og ligner mere en skolelærer end en fodboldtræner. Han bliver ikke så god som George Graham (der som manager hentede John ’Faxe’ Jensen til Arsenal FC i juli 1992 og førte klubben til det engelske mesterskab i sæsonen 1995-96). Taler han overhovedet engelsk?

Arsène Wenger, en intelligent personlighed, fæstede mere lid til teknisk viden om fodbold end til traditioner, når det gjaldt om at få spillerne i den bedst tænkelige fysisk form. Den filosofi, han indførte i Arsenal FC, og som alle klubber siden mere eller mindre efterlevede, var et kulturchok og en revolution.

Med sine træningsmetoder og diætforskrifter forlængede Arsène Wenger karrieren for hundredvis af topspillere, deriblandt Tony Adams, som erkendte at have haft et alkoholmisbrug igennem ti år indtil han mødte Arsène Wenger og fik det løst.

Selv fans og medier overgav sig for ’Le Professuer’, som de kaldte Arsène Wenger, da han gjorde Arsenal til mester i 1998. Den triumf blev fulgt op i 2002 og i sæsonen 2003-04, da klubben gik ubesejret igennem Premier League – som den første siden Preston North End FC 115 år tidligere. Ved siden af opnåede Arséne Wenger at vinde FA Cup’en syv gange.

Efter at have haft ansvaret for 1. holdet i 1.235 kampe trådte Arsène Wenger tilbage i maj 2018.

Arsène Wenger er katalysator for nutidens fodbolden i England. Hans eftermæle vil stå for evig tid – ligesom den bronzestatue af ham, Arsenal FC indviede i april 2023.

Thank you, Arsène, og Merci.

I videoen kan du se en af de mange oplevelser Arsène Wenger har orkestreret for Arsenal – 7-3 sejren over Newcastle United FC på Emirates Stadium 29. december 2012, da The Gunners tog forskud på nytårs-fyrværkeriet:

1-0 Theo Walcott (20)
1-1 Demba Ba (43)
2-1 Alex Oxlade-Chamberlain (50)
2-2 Sylvain Marveaux (59)
3-2 Lukas Podolski (64)
3-3 Demba Ba (69)
4-3 Theo Walcott (73)
5-3 Olivier Giroud (84)
6-3 Olivier Giroud (87)
7-3 Theo Walcott (90+1)

Med sit hattrick (udover assists til begge Olivier Girouds scoringer) modtog Theo Walcott kampbolden fra dommeren Chris Foy.

Andre gode nyheder