Eks-Brøndby målmand på tale til det tyske landshold
Af: Frits Ahlstrøm
Hansi Flick, cheftræner for det tyske landshold, er tilsyneladende ved at planlægge en ændring i sin målmandstrup med henblik på EM-slutrunden næste år.
Da Tyskland 20. juni for første gang tabte en landskamp mod Colombia – 2-0 i Gelsenkirchen – var det med Marc-André ter Stegen på mål, Bernd Leno som 2. og Kevin Trapp som 3. målmand.
Nu meldes 36-årige Manuel Neuer spilleklar igen. Han har genoptaget træningen i FB Bayern München efter sit benbrud 8. december på en skiferie.
I princippet betyder det, at Hansi Flick råder over fire målmænd.
Men han regner næppe længere med 33-årige Kevin Trapp fra Eintracht Frankfurt og stiller måske også spørgsmålstegn ved Manuel Neuer, hvorimod de to 31-årige, Marc-André ter Stegen fra FC Barcelona og Bernd Leno fra Fulham FC, synes sikre på deres pladser i hierarkiet.
I al fald forlyder det, at 28-årige Marvin Schwäbe fra 1. FC Köln er i cheftrænerens søgelys. I så fald bliver hans målmand på landsholdet i flere end 30 år.
Marvin Schwäbe med en fortid i Bøndby IF bekræfter over for Bild Zeitung, at han har modtaget en opringning fra Andreas Kronbenberg, målmandstræner for det tyske landshold.
-Han sagde, at jeg med mine præstationer på klubholdet i den forløbne sæson er på tale til landsholdet, fortæller Martin Schwäbe. Og at jeg bare skal fortsætte i samme stil.
Marvin Schwäbe spillede 121 kampe for Brøndby IF fra 2018 til 2021 og præsterede 31 clean sheets. I 2021 hjalp han klubben på Vestegnen til at vinde det danske mesterskab.
Frits Ahlstrøm
frits@ahlstromfootball.com










