Gå til hovedindhold

Efter grotesk dobbeltfejl: Nu bliver dommer gjort til grin på sociale medier

Den zambiske fodbolddommer Janny Sikazwe gjorde sig uheldig bemærket ved osndagen Africa Cup of Nations mellem Mali og Tunesien.

Det var en absurd kontroversiel situation, der udspillede sig onsdag, da Mali og Tunesien tørnede sammen, hvilket du kan se i videoen ovenfor.

Kampens dommer Janny Sikazwe fløjtede nemlig kampen af ikke bare én gang, men hele to gange før de 90 minutter var gået. Det var et rent kaos, da dommeren allerede efter 85 minutter fløjtede af første gang.

Kampen blev så sat i gang igen, men efter 89 minutter vælger Sikazwe igen at fløjte kampen af, hvilket fik tuneserne til at brokke sig. Vagter måtte også forsøge at holde tuneserne væk fra dommertrien, men lige lidt hjalp det.

Kampen sluttede nemlig her, mente Sikazwe.

Så kunne Mali glæde sig over sejren på 1-0, som mandskabet fik på mærkværdig vis efter en generelt voldsom kamp, hvor der både havde været en udvisning, ni indskiftninger, to straffespark, VAR-gennemsyn og en drikkepause.

Det er sjældent set, at en kamp bliver fløjtet af før tid - at det sker to gange i én kamp er formentlig aldrig set før, og netop derfor er Sikazwe også blevet gjort til grin på de sociale medier, hvor folk blandt andet skriver følgende:

  • Ikke helt, men rigtigt godt på vej til at lave en Ahlenfelder. Så skal vi bare have fundet ud af, hvad Sikazwe har indtaget i løbet af dagen, og så er det hele på plads! 

  • Det har været en travl vinter for dommerskandaler  

  • Sikazwe fik to kampe ved VM 2018. Tror ikke han skal forvente kampe i Qatar...  

  • Han jo næsten på niveau med dommerne i Premier League.  

Du kan se afslutningen på kampen i videoen herover.

Husk vi sender meget mere fra Africa Cup of Nations fra klokken 16:55 på TV3 Sport og Viaplay, når Cameroun tørner sammen med Egypten.

Andre gode nyheder