Drengen med Messi-trøje af plastik får FED gave

Af: Ritzau
Den fem-årige Murtaza Ahmadi har nu modtaget en fed gave af selveste Lionel Messi.
Billedet af en lille dreng med en Lionel Messi-trøje lavet af en plastikpose gik fornyligt viralt.
Det viste sig, at drengen på billedet var den fem-årige Murtaza Ahmadi fra Afghanistan, og nu har den lille gut fået en rigtig fed gave af sit store idol.
Messi har nemlig sendt den lille dreng en signeret argentinsk spilletrøje, og den vækker selvsagt stor begejstring.
- Jeg elsker Messi og min trøje fortæller, at Messi elsker mig, lød det ifølge Unicef i Afghanistan fra Murtaza Ahmadi, da han modtog gaven fra den argentinske troldmand.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






