Gå til hovedindhold

Dommer: Suarez skabte tumult efter kampen

Dommer: Suarez skabte tumult efter kampen

Af: Ritzau

Luis Suarez svinede i følge dommeren Espanyol-spillerne til efter kampen

Onsdag aften udspillede der sig et sandt drama, da FC Barcelona tog imod Espanyol i Copa del Rey. Kampen var generelt hårdt spillet, og flere gange blusede små opgør op mellem de to hold spillere.

En spiller, der aldrig står tilbage for en kontroversiel handling eller to, er Luis Suarez, og nu er det kommet frem, at han igen onsdag aften var mindre fin i kanten end, man kunne ønske.

Således fremgår det af dommer Martinez Munueras kamp report, at den kontroversielle uruguayaner efter kampen ventede på onsdagens modstandere, da de kom op ad trappen fra spillertunnelen på vej mod omklædningsrummet. Her skulle han ved flere lejligheder have sagt.

  • Jeg venter på jer her. Kom så. I er nogle "Skvadderhoveder", det skriver AS.

Ifølge dommerens report førte Suarez' udtalelser til en del tumult mellem de to holds spillere, som først blev brudt, da Camp Nous vagter og trænerstaben fra de to klubber kom imellem spillerne.

Om Luis Suarez' handlinger får et disciplinært efterspil, er endnu uvist.

Andre gode nyheder