Gå til hovedindhold

Kasper Dolberg får kæmpe skulderklap - Vinder pris i Nice

Af: Rasmus Stigsen

Kasper Dolberg har vundet kåringen som Årets Spiller i OGC Nice.

Danske Kasper Dolberg har haft en glimrende sæson i Ligue 1 i Nice.

Med 11 mål og 3 assist har danskeren haft stor indflydelse i de vigtige kampe i sæsonen. Blandt andet med to mål mod AS Monaco.

Dermed indtager danskeren ottendepladsen på topscorerlisten i Frankrig.

Nu har Kasper Dolberg også fået et skulderklap fra klubbens fans.

Han er nemlig blevet kåret til Årets Spiller i OGC Nice. Med hele 39% af stemmerne er det en sikker sejr til den danske angriber.

Den franske Ligue 1 er blevet stoppet som følge af coronavirus, og dermed slutter Nice på 6. pladsen i Ligue 1.

Forhåbentlig kan Dolberg holde formen ved lige, når der igen kan spilles fodbold i Frankrig.

Du kan se Berlin-brag, når Hertha Berlin møder Union Berlin fra klokken 20.25 på TV3 Sport og Viaplay.

Andre gode nyheder