Gå til hovedindhold

Dolberg får gammel Ajax-bomber som konkurrent - se ham score kongemål her

Af: Ritzau

Klaas-Jan Huntelaar vender tilbage til Ajax efter eventyr i Real Madrid, Milan og Schalke 04.

Den danske angrebskomet Kasper Dolberg får i næste sæson konkurrence fra en af klubbens store angrebshelte.

Således vender den 33-årige Klaas-Jan Huntelaar tilbage til klubben efter en årrække i større ligaer.

Det sker på en etårig kontrakt, meddeler Ajax på sin hjemmeside.

Klaas-Jan Huntelaar skifter på en fri transfer fra tyske Schalke 04, som han har optrådt for de seneste syv år.

Forinden tørnede han ud for Real Madrid og AC Milan. 

Huntelaar spillede i Ajax fra 2006 til 2008, hvor han i den anden sæson blev en suveræn topscorer i Æresdivisionen med 34 mål.

I tv-klippet herover kan du se Klaas-Jan Huntelaar score et pragtmål mod Real Madrid i Champions League i 2015.

Andre gode nyheder