Gå til hovedindhold

Dickoh om dansk lodtrækning: 'Fiasko at misse VM'

Af: Ritzau

Danmark skal slå Nordmakedonien og enten Tjekkiet eller Irland for at komme til VM i 2026.

Danmarks fodboldherrer møder til marts Nordmakedonien i sin semifinale i den europæiske VM-playoff.

Det står klart efter en lodtrækning i Zürich torsdag eftermiddag.

Som førsteseedet i lodtrækningen spiller danskerne semifinalen på hjemmebane i Parken torsdag den 26. marts.

Hvis Danmark avancerer fra semifinalen, venter vinderen af et opgør mellem Tjekkiet og Irland i en altafgørende playoff-finale om en VM-billet.

Danmark spiller i så fald finalen på udebane tirsdag den 31. marts.

Danmark var en del af torsdagens lodtrækning, efter at landsholdet sluttede som nummer to i sin kvalifikationsgruppe foran Grækenland og Belarus, men efter Skotland, der skal til VM for første gang siden 1998.

Lørdag kunne danskerne i praksis have kvalificeret sig til VM med en sejr over Belarus i Parken, men opgøret sluttede 2-2, trods en dansk 1-0-føring.

Tirsdag havde Danmark en ny matchbold på Hampden Park i Glasgow. Uafgjort havde været nok til at tage førstepladsen i gruppen, men Skotland vandt 4-2 efter to scoringer i overtiden.

/ritzau/

Andre gode nyheder