Gå til hovedindhold

Det så du ikke på tv: Liverpools teenagere og Klopps vikar gik æresrunde på Anfield efter FA Cup-triumf

Af: Peter Schulz

Se de herlige tv-billeder af Liverpools unge spillere og Jürgen Klopps vikar på trænerbænken i æresrunde på Anfield efter tirsdagens sejr.

Liverpool spillede sig tirsdag aften videre til femte runde af årets FA Cup med en 1-0-sejr over Shrewsbury fra League One på Anfield.

Sejren kom i hus efter et opgør, som Liverpools U23-mandskab havde domineret.

Og efterfølgende var der stor anerkendelse til det unge mandskab, det yngste nogensinde for Liverpool, der havde ageret standin for Jürgen Klopps ferieramte førstehold, på Anfield.

Her kan du se jubelbillederne fra øjeblikkene efter sidste fløjt, hvor manager Neil Critchley og unge spillere som Curtis Jones, Neco Williams og Harvey Elliott fejrede sejren med de mange tusinde fans på tribunerne.

Det blev faktisk til en hel æresrunde på Anfield for spillere, manager og trænerstab.

Liverpool skal i femte runde møde Chelsea på udebane. 

Det er første gang, at Liverpool er nået så langt i FA Cuppen i Jürgen Klopps tid som manager for klubben.

Andre gode nyheder