Gå til hovedindhold

Det er jo ren Hulk Hogan: Se forsvarer levere brutalt wrestling-move på 17-årig

Af: Peter Schulz

Fransk fodbold eller amerikansk showwrestling?

Hvis man har set amerikansk showwrestling fra WWE, kan man hurtigt genkende dette finishing move fra søndagens opgør mellem Rennes og Nimes i Ligue 1.

25-årige Anthony Briancon fra Nimes bliver rundet af Eduardo Camavinga men sørger på effektiv vis for at bremse den 17-årige Rennes-komet.

Det gør han med en såkaldt clothesline, et move taget direkte ud af WWE. 

BOOM.

Eduardo Camavinga ryger i græsset, og Anthony Briancon modtager et gult kort fra dommeren.

Det bliver imidlertid hurtigt lavet om til et direkte rødt kort efter gennemsyn af VAR, og det er vist fair nok?

Rennes endte med at vinde kampen med 2-1 på et sent, sent sejrsmål af Mbaye Niang.

Andre gode nyheder