Dengang lille Liverpool-spiller og heroisk Celtic-keeper skabte legendarisk øjeblik for Irland mod England
Af: Peter Schulz
Ray Houghton scorede målet, og Packie Bonner klarede resten. Irske fodboldfans vil formentlig altid huske denne kamp som en af alle tiders største.
Vi er ved EM i 1988 i Tyskland, og Irland - under ledelse af den engelske legende Jack Charlton - møder England i Stuttgart i den første kamp.
Ray Houghton scorer tidligt - måske lidt for tidligt - for irerne, som er i ekstase.
I anden halvleg har det irske hold med stjerner som Mick McCarthy og John Aldridge ryggen mod muren mod det, der burde have været overmagten.
Men Celtic-målmanden Packie Bonner holder sit syvende clean sheet på stribe for Irland i målet trods et hav af chancer til Gary Lineker, Peter Beardsley og adskillige andre af de engelske offensivspillere.
Til sidst kan de grønblusede fejre en fuldstændig legendarisk sejr over England i Irlands første store fodboldslutrunde.
I videoen herover kan du høre Packie Bonner fortælle om kampen, som han kalder den største i sin karriere, og se højdepunkterne fra opgøret.
Til sommer kan du se samtlige 51 kampe ved UEFA EURO 2020 live på Viaplay.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk




