Gå til hovedindhold

Den perfekte gave: Fødselsdagsbarnet Durmisi med pragtkamp i Betis-sejr

Af: Stine Jensen

Danske Riza Durmisi kunne i dag fejre sin fødselsdag med tre point og en brandkamp.

Han var her, der og alle vegne. 

Den tidligere Brøndby-back Riza Durmisi gjorde livet surt for Leganes-forsvaret, da Real Betis søndag slog oprykkerne 2-0. 

Der var da også klar klasseforskel på de to mandskaber. 

Betis kom klart bedst fra start og lagde hurtigt pres på Leganes. 

Efter 37 minutter blev Riza Durmisi snydt for et straffespark, da danskeren tørrede Alberto, der ikke så andre muligheder end at fælde Durmisi. Desværre for Betis vurderede dommeren, at forseelsen skete uden for feltet. Du kan se den episode her. 

I anden halvleg lykkedes det så for Betis at få hul på Leganes-forsvaret. 

Ruben Castro gjorde det til 1-0 efter 51 minutter, og kort før tid lukkede og slukkede Cristiano Piccini til 2-0. 

Med sejren bevarer Betis 14. pladsen - fem point foran Leganes. 

Du kan se begge kampens mål i videoen herover.

Andre gode nyheder