Gå til hovedindhold

De startede kampen 11. september - i aftes blev den spillet færdig

Af: Ritzau

Genoa besejrede Fiorentina, da opgør i tredje runde i Serie A blev genoptaget og spillet færdig torsdag aften.

Genoa trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Fiorentina, da kampen i den bedste italienske række torsdag langt om længe blev spillet færdig. 

Opgøret i Serie A endte med en 1-0-sejr til Genoa, efter at kampen oprindeligt blev fløjtet i gang 11. september. 

Dengang sørgede et voldsomst regnvejr dog for, at opgøret ikke kunne spilles til ende og blev afbrudt. 

Ifølge ligareglerne skulle kampen genoptages nøjagtig, hvor den var fløjtet af i første omgang. 

Det betød, at Genoas målmand Mattia Perin indledte kampen med et udspark, hvilket hjemmeholdets målmand oprindeligt var på vej til at foretage, da kampen for tre måneder siden blev afblæst. 

Darko Lazovic scorede torsdag målet for Genoa, som med sejren ligger på tiendepladsen med 23 point. 

Fiorentina ligger nummer syv med tre point mere.

Du kan se scoringen fra torsdagens opgør i videoplayeren ovenfor.

Andre gode nyheder