De sætter hans finger tilbage på plads
Af: Peter Schulz
Feyenoord-angriber får fingeren sat tilbage på plads og spiller så videre.
Det må gøre ondt.
Bryan Linssen konstaterer, at den ene finger er gået af led efter en landing.
Det får Feyenoord-angriberen til at handle hurtigt. Han løber ud på sidelinjen, hvor han får hjælp til at sætte den på plads igen - og så spiller han naturligvis bare videre.
Og det viser sig at være en fordel for Feyenoord i søndagens opgør mod PSV.
Bryan Linssen scorer nemlig fem minutter senere sit holds tredje mål i kampen, og først sent lader han sig udskifte med Nicolai Jørgensen.
Feyenoord vandt kampen med 3-1.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










