Gå til hovedindhold

Danske Spil tror på Hjulmand som ny AaB-træner

Danske Spil tror på Hjulmand som ny AaB-træner

Af: Ritzau

Knap nok er Kasper Hjulmand blevet fyret i Mainz, før rygterne florerer om danskerens fremtid. Danske Spil tror mest på et job i AaB.

Kasper Hjulmand fik blot lidt over et halvt år i Mainz, hvor han i dag officielt blev fritstillet.

Nu spekuleres der kraftigt i, hvor danskeren fortsætter. Danske Spil har netop offentliggjort deres odds, og de tror mest på et comeback til Alka Superligaen.

Men det bliver ikke et job i hans tidligere klub, FC Nordsjælland, men derimod hos de danske mestre, som til sommer står uden cheftræner.

Kent Nielsen annoncerede tidligere på sæsonen, at han fra næste sæson skal være cheftræner i OB, og dermed står sædet tomt.

Fyringen af Kasper Hjulmand kunne derfor ikke komme på et bedre tidspunkt for nordjyderne.

Danske Spil giver penge 2 gange igen, hvis det bliver AaB, der ender som ny arbejdsgiver. Nærmeste konkurrent til jobbet er landstrænertjansen, som vil indbringe pengene 5 gange igen.

Hvis man er gamblertypen, så giver det 150 gange igen, hvis Hjulmand skulle blive manager i Queens Park Rangers.

Andre gode nyheder