Daniel Wass er fanget og alene i Spanien på syvende uge: Ville ønske jeg var hjemme i Danmark nu
Af: Peter Schulz
'Stor ros til Danmark, at de fik det lukket hurtigt ned og egentlig kan åbne op stille og roligt nu. Det viser bare, hvor godt et land Danmark er.'
Spanien har oplevet tusindvis og atter tusindvis af dødsfald under coronakrisen, og i Valencia sidder danske Daniel Wass alene uden familien i sit hjem efter seks ugers karantæne.
Her savner den danske stjerne både sin familie og den relative frihed, som vi i Danmark oplever i disse dage.
-Stor ros til Danmark, at de fik det lukket hurtigt ned og egentlig kan åbne op stille og roligt nu. Det viser bare, hvor godt et land Danmark er, siger Daniel Wass i Viaplay Sport Live.
-Så selvfølgelig ville jeg ønske, jeg var i Danmark nu, tilføjer Daniel Wass.
Han fortæller desuden, hvordan han i begyndelsen var nødt til at blive i Valencia, fordi klubben frygtede, at han ikke sidenhen ville kunne komme ind i Spanien igen eller kunne blive sat i langvarig karantæne, hvis han forlod landet.
Du kan se interviewet i videoen herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









