Gå til hovedindhold

Crystal Palace ude af FA Cup: Målmandsbrøler kostede dyrt for Andersen og co.

Af: Emil Mozart Hansen

Crystal Palace er ude af FA Cup.

Lørdag tabte de hjemme på Selhurst Park til Southampton.

Joachim Andersen og co. fik ellers en drømmestart på opgøret, da Odsonne Edouard bragte dem i front efter 14 minutter.

James Ward-Prowse fik dog bragt balance i regnskabet kort før pausen.

I anden halvleg leverede Crystal Palace-keeper Vicente Guaita en kæmpefejl, og den endte med at koste dyrt.

Målvogteren fumlede med en tilbageaflevering fra Joachim Andersen, hvorefter Adam Armstong kunne score i tomt mål.

Se målene fra opgøret i videoen herover.

Vi viser FA Cup-opgøret mellem Bournemouth og Burnley på Viaplay og TV3 MAX kl. 16.00.

Andre gode nyheder