Gå til hovedindhold

Colombia smadrer Panama og er semifinale-klar

Af: Ritzau

Der var klasseforskel, da Colombia og Panama tørnede sammen i nat.

Colombia kom allerede i løbet af kampens første kvarter foran 2-0.

Det første mål kom kun otte minutter inde i kampen med et hovedstød fra Jhon Córdoba, mens det andet rullede ind efter 16 minutter, da James Rodríguez scorede på et straffespark.

Fire minutter før pausen blev Colombias føring så øget til 3-0 af Liverpool-spilleren Luis Diaz.

I anden halvleg fortsatte den colombianske målfest, da Richard Rios efter 70 minutter scorede til 4-0.

Holdet sikrede femte og sidste mål fire minutter inde i tillægstiden på et straffespark af Miguel Angel Borja.

Panama, der har danskspanieren Thomas Christiansen i spidsen som landstræner, er dermed sendt ud af årets Copa America.

Andre gode nyheder