City og United i kamp om Feyenoord-talent

Af: Ritzau
Både Manchester City og Manchester United har angiveligt snøren ude efter 20-årig Feyenoord-spiller.
Hollandske Terence Kongolo fra Feyennord tiltrækker seriøs interesse fra både Manchester City og Manchester United.
Det rapporterer Daily Express, der mener at vide, at de to Manchester-rivaler begge er på jagt efter den 20-årige forsvarer, som kan spille både centralt og til højre.
Terence Kongolo var blandt den daværende hollandske landstræner og nuværende Manchester United-manager Louis van Gaals 23 udvalgte til VM, og man håber nu på, at den forbindelse kan være med til at overbevise den unge hollænder om, at Old Trafford er det rette sted at fortsætte karrieren.
VIDEO: Sublimt spil fører til 1-0 til Man City
Express rapporterer således, at Manchester United vil forsøge sig med et bud på £3m i januar, hvor man så vil leje Terence Kongolo tilbage til den hollandske storklub i resten af indeværende sæson.
Hos Manchester City håber man ifølge avisen på, at det faktum, at Terence Kongolos 16-årige lillebror Rodney Kongolo allerede er på kontrakt på klubbens ungdomsakademi, kan være med til at afgøre tingene.
Manchester City vandt de to holds møde på Etihad i weekenden med 1-0 på en scoring i anden halvleg af Sergio Agüero.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









