Gå til hovedindhold

Chok-exit tvinger tyskerne til at rejse hjem i små grupper

Af: Frits Ahlstrøm

Det kom bag på mange, at Tyskland for første gang nogensinde i en VM-slutrunde for kvinder blev elimineret allerede efter gruppespillet.

Med 1-1 mod Sydkorea – samtidig med, at Marokko vandt 1-0 over Colombia – endte tyskerne på 3. pladsen, selv om de undervejs havde vundet 6-0 over Marokko.

Tyskland opnåede 4 point; Colombia og Marokko hver 6.

Nu må 55-årige Martina Voss-Tecklenburg, cheftræner for landsholdet siden 2017, og hendes spillere rejse hjem inden 1/8-finalerne.

Spørgsmålet er hvornår?

Det tyske Fodboldforbund (DFB) var ikke forberedt på denne tidlige exit og har nu problemer med indtil videre at få pladser til alle ledere og spillere på flyene fra Australien til Tyskland.

Alt tyder på, de må foretage hjemrejsen i flere små grupper.

Efter kampen mod Sydkorea overnattede tyskerne i Brisbane. I løbet af fredagen fløj de tilbage til deres hovedkvarter i Wyong, omkring 100 km nord for Sydney, hvor de med en 1. plads i puljen havde forventet at skulle opholde sig til og med finalen 20. august.

Nu er de i gang med at pakke kufferterne, mens DFB søger flybilletter til dem.

Husk, du kan se alle kampe i VM-slutrunden på Viaplay og TV3 Sports kanaler.

1/8-finalerne spilles således:

Lørdag 5. august

06:50 Schweiz – Spanien (TV3 Sport)

09:50 Japan – Norge (TV3+)

Søndag 6. august

03:50 Holland – Sydafrika (TV3 Sport)

10:00 Sverige – USA (TV3+)

Mandag 7. august

08:30 England – Nigeria (TV3 Sport)

11:30 Australien – Danmark (TV3)

Tirsdag 8. august

09:50 Colombia – Jamaica (TV3+)

12:50 Frankrig – Marokko (TV3+)

Andre gode nyheder