Gå til hovedindhold

Celtic-legende med tvivlsom opførsel - Griner Rangers-spiller af banen efter rødt kort

Af: Victor Nyrup Henriksen

Scott Brown har tilbragt størstedelen af sin karriere i den skotske storklub Celtic, og noget kunne tyde på, at den iltre midtbanespiller ikke har sluppet rivaliseringen med Rangers efter skiftet til Aberdeen.

Tirsdag aften stod Scott Browns Aberdeen FC overfor topholdet Rangers i den skotske Premiership, og selvom hjemmeholdet overraskende lykkedes med at holde Rangers fra sejr, så var det den tidligere Celtic-spiller Scott Brown, som stjal fokus efter kampen.

Brown har igennem årene spillet mange dramatiske "Old Firm"-opgør mod Rangers som Celtic-spiller, og skal man tolke ud fra Browns opførsel ved Ryan Kents røde kort, så har skotten ikke langt rivaliseringen fra sig efter sin sommertransfer til Aberdeen.

Kent fik efter 83 minutter sit andet gule kort for en tackling på netop Scott Brown, hvorefter Celtic-legenden på noget hånligvis ledte Rangers-spilleren af banen.

Kampen endte 1-1 på mål af Ianis Hagi og Lewis Ferguson.

Du kan se episoden i videoen øverst i artiklen.

Andre gode nyheder