Cardiff-manager: Cornelius er den langsigtede løsning

Af: Ritzau
Med kun 11 mål i 15 Premier League-kampe er Cardiff den næstmindst scorende klub i Premier League, og derfor kunne man måske godt forvente, at Cornelius' tilbagekomst fra sine skadesproblemer var længe ventet for Mackay, men Cardiff-chefen ser primært Cornelius som løsningen på den lange bane:
-
Det hjælper, at vi nu har Andreas tilbage. Men han er den langsigtede mulighed. Han er en spiller, vi har på en lang kontrakt og han er ung, siger manageren ifølge Skysports til Wales Online.
-
Der er helt sikkert potentiale der. Men vi har ikke en rendyrket angriber, som allerede har bevist sit værd. Det får man ikke for syv millioner pund, sådan en koster 25 millioner pund (225 millioner kroner, red.) i Premier League, mener han.
Cornelius menes at have kostet Cardiff 7,5 millioner pund - rundt regnet 68 millioner kroner, og Mackay indrømmer, at han er parat til at bruge endnu flere penge i jagten på en målscorer:
-
Vi er altid på udkig efter angribere, der kan score, men på det her niveau er det ingen nem plads at fylde ud.
-
Det er heller ikke nemt at træde ind i Premier League. Klubberne leder over hele verden efter spillere, som kan lave 20 mål på en sæson, siger Malky Mackay.
Cardiff er placeret ét point over nedrykningsstregen i Premier League.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





