Gå til hovedindhold

Bravo! Bundesliga i super-klasse - se alle rundens mål her

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

I Bundesligaens 28. spillerunde udspillede flere store overraskelser sig, og de blev udført på flotteste vis med smukke mål.

Schalke og Hertha Berlin åbnede runden med en bundgyser med intet mindre end syv mål. Fra distancen fik Schalke flere gange sendt bolden ind bag danske Oliver Christensen.

Blandt rundens Bundesliga-mål findes også Timo Werners mål nummer 100 i Bundesligaen, som han rundede i Leipzigs sejr over Augsburg.

I Stuttgart formåede hjemmeholdet med en mand i undertal at holde Dortmund i stik med et resultat på 3-3. Tre mål på 20 minutter, hvoraf det sidste skulle findes i det dybeste af overtiden.

Ikke kun Dortmund tabte point i toppen af tabellen. Bayern måtte skuffende nøjes med 1-1 mod Hoffenheim.

Se alle målene fra den seneste runde i Bundesligaen i videoen.

Glæd dig til næste runde i Bundesligaen, hvor der venter en vigtig duel mellem Leverkusen og Leipzig, mens Dortmund og Frankfurt også mødes i et kæmpe brag.

Andre gode nyheder