Brasiliansk sambabold i verdensklasse - se alle målene fra storsejren over Paraguay
Af: Jacob Quvang
Brasilien havde absolut ingen problemer med at vade over Paraguay, som blev fuldstændig skilt ad i nattens opgør.
For Brasilien vandt nattens VM-kvalifikationskamp ganske sikkert med hele 4-0, og der var på intet tidspunkt tvivl om det resultat.
Brasilianerne er nu ubesejret efter 15 kampe i VM-kvalifikationen og har allerede sikret sig deltagelse til VM.
Målene var alle også ganske flotte. Leeds-profilen Raphinha bragte brasserne foran i første halvleg. I anden halvleg scorede Philippe Coutinho et vaskeægte drømmemål, der ledte tankerne tilbage mod Liverpool-tiden. Ajax-stjernen Antony scorede også et flot mål til 3-0, og kort før tid scorede Real Madrid-stortalentet Rodrygo for første gang i Brasilien-trøjen efter et flot gennemspillet angreb.
Se alle scoringerne i videoklippet.
Husk at du onsdag aften kan se semifinalekampen mellem Burkina Faso og Senegal fra klokken 19.55 på TV3 Sport og Viaplay.
Jacob Quvang
jacob.christian.quvang@nentgroup.com









