Gå til hovedindhold

Brandvarme Emil Riis forlænger med engelsk traditionsklub - se den knivskarpe dansker bombe her

Den tidligere Randers-angriber har for alvor fået gang i målscoringen i hans anden sæson for engelske Preston.

Emil Riis skiftede for i sommeren 2020 fra Randers til Championship-klubben Preston North End og efter en sæson, hvor han lige skulle falde til, ser det ud til at han for alvor har fundet målformen.

Det er blevet til ni mål i atten kampe i Championship og Carabao-cuppen.

I dag har Preston så annonceret at danskere forlænger sin aftale med klubben til 2025. Dermed forlænger han sin aftale med et år.

-Det er en fantastisk klub, og alle drengene på holdet er virkelig gode. Forhåbentlig kan vi få nogle sejre og komme højere op i tabellen, men det er en fantastisk klub, og jeg kan lide alle omkring klubben, udtaler Riis til klubbens hjemmeside.

Preston North End var en af de stiftende klubber af den engelske Football League i 1888, og de første to sæsoner løftede klubben trofæet. I dag ligger de nr. 19 i Championship.

Se alle Emil Riis' fem scoringer fra Championship i klippet ovenfor.

Andre gode nyheder