Af: Ritzau
Martin Braithwaite var en af de spillere, der var tættest på Christian Eriksen, da han faldt om under kampen.
Det mest skræmmende øjeblik nogensinde.
Sådan beskriver den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite den tragiske hændelse fra lørdagens EM-kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen kollapsede på banen og efterfølgende måtte genoplives.
-I går var et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv, skriver Braithwaite på Twitter.
-Mine tanker er hos Christian, hans kone (kæreste, red.), børn og familie. Jeg er taknemmelig for, at han er stabil og i live. Lige nu er det alt, der betyder noget. Håber at se dig snart, min ven.
FC Barcelona-angriberen var en af de spillere, der var tættest på Eriksen, da han faldt om på banen.
Det skete kort før pausen i EM-kampen, der blev spillet i Parken i København.
Eriksen modtog hjertemassage på banen, inden han blev fragtet fra banen og kørt til Rigshospitalet i en ambulance.
Tidligere søndag meddelte landsholdets læge, Morten Boesen, at Eriksens test indtil videre er fine, og at han er ved godt mod.
/ritzau/
Opdateres...
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










