Gå til hovedindhold

Bradford skabte sensationen: Er i Liga Cup-finalen

Bradford skabte sensationen: Er i Liga Cup-finalen

Af: Ritzau

League Two-mandskabet er ganske sensationelt i finalen i den engelske Liga Cup. Det står klart efter holdet her til aften holdt stand mod Premier League-holdet Aston Villa.

Første opgør i Bradford var endt med en 3-1 sejr til de undertippede værter, der altså i aftenens kamp havde noget at give af. Villa lagde bedst ud, og forsøgte at lægge det nødvendige pres på gæsterne. Midtvejs i første halvleg gav det pote for Aston Villa, da Christian Benteke blev noteret for en kasse. Så manglede Villa blot en enkelt scoring, men Bradford holdt stand til pausen.

I anden gik der blot ti minutter før tingene pludselig blev noget sværere for Villa. James Hanson steg højest på et hjørnespark, og så fik han bolden ind bag en prisgivet Shay Given.

Det betød, at Aston Villa i den grad havde travlt. Det blev dog ikke til de helt store chancer. Ikke før Andreas Weimann to minutter før tid bragte hjemmeholdet i spidsen med sin scoring til 2-1.

Herefter fulgte nogle nervøse minutter for Bradford, men til sidst kunne udeholdet strække armene i vejret i jubel.

Onsdag aften findes så finalemodstanderen når Swansea tager imod Chelsea.

Andre gode nyheder