Gå til hovedindhold

Blot anden gang i historien: Billing og Bournemouth klar til kvartfinale

Philip Billing og resten af Bournemouth-mandskabet er videre i FA Cuppen efter en sejr på 2-0 på udebane over Burnley tirsdag aften.

Philip Billing spillede hele kampen på den centrale midtbane for Bournemouth, da de tirsdag aften slog Burnley med 2-0 på udebane. Dermed er Bournemouth for blot anden gang i klubbens historie videre til en FA Cup-kvartfinale. 

Det var Sam Surridge, der bragte gæsterne foran med 1-0 efter 21 minutters spil, da Jack Stacey fandt angriberen inde i feltet. I slutningen af anden halvleg var det Junior Stanislas, der lukkede og slukkede på straffespark, da han scorede til 2-0. 

Du kan se målene fra opgøret i videoen her over.

Andre gode nyheder