Gå til hovedindhold

Bergkamp i spil til managerjob i England

Bergkamp i spil til managerjob i England

Af: Ritzau

Ledelsen i Reading overvejer lige nu at ansætte Dennis Bergkamp som manager i klubben.

Reading fra den næstbedste række i England har fyret manager Steve Clarke efter en række skuffende resultater, og nu er man så i gang med at identificere en afløser.

Her er Dennis Bergkamp angiveligt under overvejelse.

Det er i hvert fald meldingen i Daily Mirror, at den hollandske angrebslegende med en fortid hos Ajax, Inter og Arsenal er blandt de foretrukne kandidater i klubben.

Dennis Bergkamp, 46, var ifølge avisen allerede inde i billedet hos Reading for et år siden, da man sagde farvel til Nigel Adkins, men i sidste ende faldt valget dengang på Steve Clarke.

Senest har Dennis Bergkamp arbejdet en periode som assistent hos Ajax.

Avisen mener at vide, at dele af Readings ledelse vil foretrække at ansætte den tidligere Leicester City-manager Nigel Pearson.

Andre gode nyheder