Gå til hovedindhold

Benitez tror på sejr over Laudrup

Benitez tror på sejr over Laudrup

Af: Ritzau

Michael Laudrups Swansea-drenge choksejrede for to uger siden, da The Swans, takket være scoringer af Michu og Danny Graham, slog Chelsea med 2-0 på Stamford Bridge i Capitol One Cuppen.

Op til den anden semifinale vil den danske manager dog ikke kalde sit hold favoritter mod Chelsea, og Blues-manager Rafa Benitez mener da heller ikke, at hans hold står over for en umulig opgave.

  • Vi har troen på, at vi kan gøre det. Det er ikke let, men vi har gjort det før på andre stadions, og vi kan gøre det, siger Benitez ifølge Sky Sports.

Og den spanske manager har også et bud på, hvordan kampen forløber sig.

  • Vi er nødt til at score for at vinde. De er foran med 2-0, så de kan vente og spille på kontra. De kan forsøge at spille bold og angribe, men jeg tror, de vil vente på os.

Semifinalen afgøres på Liberty Stadium onsdag aften.

Andre gode nyheder