Belgisk landsholdsspiller tester positiv for covid-19 dagen efter landskampen mod Danmark
Af: Laurits Lyck
En af belgiske landsholdsspilere, der lørdag aften var med i Parken til UEFA Nations League-kampen mod Danmark, er nu testet positiv for coronavirus.
Mandag aften melder det belgiske herrelandshold på sin officielle Twitter-profil, at Brandon Mechele har forladt landsholdslejren.
Årsagen er, at han i en covid-19-test foretaget søndag er blevet testet positiv for covid-19.
Det vil altså sige, at han mindre end et døgn efter kampen mod Danmark har haft sygdommen i sig.
Heldigvis for de danske spillere kom Mechele ikke på banen for Belgien, og han har dermed ikke nødvendigvis været i nærkontakt med danskerne.
Brandon Mechele spiller til daglig for Club Brugge i hjemlandet.
Belgien skal tirsdag spille hjemme mod Island.
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










