Gå til hovedindhold

Belgisk fodbold accepterer myndighedernes dom: Ingen kampe før august

Af: Peter Schulz

Belgisk fodbold kommer ikke i gang igen på denne side af sommerferien.

I Danmark, Tyskland og andre lander forsøger man fortsat at finde en løsning, så man kan få færdigafviklet 2019/20-sæsonen i skyggen af coronapandemien.

Men i Frankrig og nu også Belgien går man en anden vej.

Det ligger nemlig nu fast, at der ikke kommer til at blive spillet mere fodbold i 2019/20-sæsonen i belgisk topfodbold.

Det skyldes, at det nationale sikkerhedsråd har besluttet, at der ikke kan spilles professionel fodbold i Belgien inden tidligst den 31. juli.

-Pro League noterer sig beslutningen truffet af National Security Council, der planlægger at stoppe professionelle fodboldkonkurrencer indtil 31. juli, skriver den belgiske liga på twitter.

-Lukningsprocedurerne for sæsonen '19-20 diskuteres på generalforsamlingen den 15. maj, konstaterer man.

Club Brugge fører i øjeblikket tabellen med 15 point ned til Gent, og du kan se den aktuelle stilling lige herunder.

Andre gode nyheder