Gå til hovedindhold

Bekræftet: Engelsk stortalent til topklub

Bekræftet: Engelsk stortalent til topklub

Af: Ritzau

19-årige Demarai Gray skifter fra Birmingham City til Leicester City for £3.75m, bekræfter klubberne.

Leicester City har sikret sig den ombejlede engelske kantspiller Demarai Gray fra Birmingham City. Premier League-klubben udløste Grays frikøbsklausul, og han koster £3.75m.

Tidligere har også Bournemouth forsøgt at hente Demarai Gray fra Birmingham, men det blev altså Claudio Ranieris Leicester City, der fik held til at overtale offensivspilleren til at skifte.

  • Det har været min drøm at spille i Premier League, siden jeg startede med at spille fodbold, så jeg er meget glad for at komme hertil, siger Demarai Gray til Leicester Citys website.

  • Det er en fantastisk klub. Faciliteterne er fremragende, og for en spiller som mig er det et ideelt sted at forbedre sig. Jeg har mødt personalet her, og det virker til at være et rart familiested, så det tror jeg er perfekt for mig.

  • Man kan se, hvor godt holdet har klaret sig i år, og jeg ser masser af fodbold, så jeg kan se, at Leicester passer godt til min stil. Jeg har kun hørt gode ting om Leicester, og jeg ser frem til at starte, jubler Demarai Gray desuden.

Demarai Gray står noteret for 78 kampe og otte scoringer for Birmingham City.

Andre gode nyheder